Home » Samfund » Guide: Sådan får du en god og billig festival

Guide: Sådan får du en god og billig festival

Sommerens festivaler står for døren, og det betyder at mange studerende drager afsted mod god musik, varme nætter og lyse morgener. Det kan godt være rigtig dyrt at tage på festival – særligt hvis du er studerende og har en stram økonomi i forvejen. Der er dog nogle steder, hvor du kan spare penge. Her på siden får du et par konkrete råd.

Tag et arbejde og få billetten gratis

Vælger du at arbejde på Roskilde, kan du få indgangen gratis. En billet kan sagtens løbe op i adskille tusinde kroner og ved at arbejde 3-4 dage, kan du få den betalt. Selvfølgelig vil det ikke give dig lige så meget tid at nyde festivalen i, men det kan faktisk også være en rigtig sjov oplevelse at arbejde, og det kan give dig nogle nye bekendtskaber. Det er ikke svært at få vagt i en bar eller i en butik, hvis du bare er ude i god tid. Arbejd eventuelt med nogle af dine venner, så det ikke er så svært at komme afsted på vagt efter en lang og festlig nat.

Spar penge på maden

At købe mad på festivaler er ikke ligefrem en billig fornøjelse. Det er faktisk rigtig dyrt. Hvis du vil have flere penge til øl, gør du klogt i at have så meget mad med hjemmefra som muligt. Selvfølgelig er det rart at kunne købe en pizza frem for at skulle spise tun og rugbrød, men det er ikke noget, du behøver at gøre hver eneste dag. Ud over at undgå at købe for meget mad på festivalpladsen, bør du også have så meget alkohol som muligt med hjemmefra. Det er også rigtig dyrt at købe på pladsen.

Køb billigt udstyr

Hvis du ikke i forvejen har telt, sovepose og så videre, kan du købe det billigst muligt. Ofte har byggemarkederne nogle rigtig fine og billige sæt. Du kan eventuelt slå dig sammen om et telt med en af dine venner. Så slipper du både for at lægge alene, ligesom teltet bliver billigere.

 Er det en god idé at låne penge til at betale for festivalen?

Hvis du slet ikke har penge til at tage på festival men brænder for at komme afsted, er der flere muligheder for at tage et lån. Du kan for eksempel tage SU-lån eller et kviklån fra kviklanet.dk. Hvis du slet ikke har penge til at tage af sted, skal du dog først overveje grundigt, om du så har råd til at betale af på et lån. Kviklån og andre forbrugslån er ofte dyre, og afbetalingen starter typisk allerede efter en måned. Samtidig er løbetiden på et kviklån tit rigtig kort, hvorfor du kan risikere at skulle afdrage relativt høje beløb hver måned.

Ved SU-lånet er det en smule anderledes. Dette lån har rigtig gode vilkår i forhold til et kviklån, og pengene skal først betales tilbage, når du er færdig med at studere. Dermed ikke sagt at det er en god idé bare at låne. Tænk dig altid godt om, før du låner penge.