Det første strækmærke

Strækmærker

Så kom det… Det første strækmærke! Eller rettere sagt: de første strækmærker. I flertal. Små blålige pletter på håndtagene i siderne. Øv altså. Jeg håbede – ligesom alle andre – at gå fri. Jeg har troligt smurt mave, baller og lår med kokosolie hver eneste aften, siden de to gyldne streger viste sig. Og ja, jeg er udmærket godt klar over, at det ikke nogen steder er bevist, at det hjælper at smøre sig med olier eller cremer. Alligevel er der noget psykisk i at gøre det, og jeg har tænkt mig at fortsætte.

Læs videre

Den gravide krop som allemandseje – åbenbart

Shh

For nogle år siden havde jeg en gravid veninde, der udtrykte, at hun hadede, at alle skulle ae hende på maven. Dengang fandt jeg det lidt spøjst, for jeg så det som en gestus med et lille kærligt strøg. Nu forstår jeg det til fulde. Pædagogmanden må ae maven, lige så tosset han vil. Det må alle andre ikke. Familien får da lov i ny og næ, men indrømmet: det er stadig grænseoverskridende.

Værre endnu er kommentarerne. Det er som om, at når man render rundt med en stor gravid mave, ryger al almindelig pli i forhold til at kommentere på andres kroppe. Ingen går og kommenterer på, hvis kollegaen har taget et par kilo på hen over december, eller hvis dobbelthagen titter frem. DET GØR MAN BARE IKKE. Men det gør man så – åbenbart – når det gælder gravide.

Læs videre

En milepæl er nået – 10 uger til termin

30 uger

I dag er en milepæl nået. Jeg er 30 uger henne. Det betyder, at der ”kun” er 10 uger – eller 70 dage – til termin. Det betyder også, at oddsene, hvis han pludselig skulle komme før tid, er rigtig gode. Langt de fleste børn, der bliver født fra nu af og frem til termin, overlever. Og langt de fleste overlever også uden mén.

Tidligere på ugen var vi til 3. jordemoderbesøg. Her blev bettemanden skønnet til 1400 gram, hvilket er rigtig fint. Han mosler rundt derinde i døgndrift, og der er ingen tvivl om, at han har det godt og bliver stærkere. Jeg fik dog et mindre chok, da jeg fik stixet min urin, som er rutine ved jordemoder- og lægebesøg. Her gav den udslag på sukker i urinen, hvilket i værste tilfælde kan betyde graviditetssukkersyge. Jeg befinder mig dog slet ikke i risikogruppen og var derfor noget overrasket over den besked.

Læs videre

Parforholdets (u)muligheder – med børn

Far, mor & børn

Vi var til foredrag i går. Nærmere betegnet foredraget ”Parforholdets (u)muligheder – med børn” med Lola Jensen og Morten Resen. Og det var skide sjovt.

Pædagogmanden ELSKER Lola. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvem Lola er, er det hende den lille dame, der med jævne mellemrum toner frem på TV2s Godmorgen Danmark for at belære danskerne om parfold, børneopdragelse og alt der i mellem.

Læs videre

Tjekliste – alt du skal bruge til baby og børneværelset

Tjekliste

Vi gik rimelig tidligt i gang med at købe ind til børneværelset. Mit planlæggergen tillader slet ikke at vente til sidste øjeblik, så næsten helt fra den første scanning, gik jeg i gang med at lave en tjekliste og købe ting. Listen er inspireret af kataloger fra de forskellige børnebutikker, lister på nettet og lister i min terminsgruppe.

Som førstegangsgravid er det ret svært at vide, hvad man egentlig skal bruge, så min overordnede liste er selvfølgelig et skøn. Derudover er den præget af, at vi skal have et vinterbarn.

Læs videre

Når baby bare er helt gennemsnitlig

Gennemsnitlig baby

Jeg er 28 uger henne, og vi skal i dag til vækstscanning. Som standard bliver man kun tilbudt nakkefoldsscanningen og misdannelsesscanningen af sygehuset, men vi er blevet tilbudt en ekstra. Det forholder sig sådan, at mit bmi var lavt inden graviditet. Jeg er ikke særlig høj og relativt spinkelt bygget, men velproportioneret – præcis ligesom resten af kvinderne i min familie. Alligevel er det kun tal på en computer, der afgør, hvorvidt man er under- eller overvægtig.

Vi takker dog ja til at få scanningen og ser det som en gratis mulighed for at få endnu et kig ind i maven. Selvom vi finder årsagen fjollet. Både til NF og MD har han en fin størrelse.

Læs videre

Når kroppen bliver et fængsel – bækkenløsning

Kroppen som fængsel

Jeg vil på forhånd advare om, at det her bliver et øv-indlæg.

Sandheden er nemlig, at selvom jeg generelt set er et positivt menneske, er det ikke altid lutter lagkage at være gravid. Slet ikke, når man har bækkenløsning. Det tog mig faktisk ret lang tid at nå frem til, at det er okay at have det sådan. I starten havde jeg dårlig samvittighed. Rigtig ofte faktisk. For hvordan kunne jeg overhovedet tillade mig at være utilfreds, når jeg var så heldig at bære rundt på et barn? Når så mange par dagligt kæmper med ufrugtbarhed og behandling? Så kom den dårlige samvittighed, og jeg rystede de negative tanker af.

Når folk spørger, hvordan jeg har det, neddæmper jeg det altid og slutter som regel sætningen af med at sige, at der jo ikke er noget at gøre ved bækkenløsningen, men at der jo kommer noget helt fantastisk ud af det i sidste ende. Og det er da også langt hen ad vejen sådan, jeg har det. For der er ikke noget at gøre, og jeg glæder mig til februar. Men omvendt kan det bare heller ikke gå hurtigt nok, for lige for tiden nyder jeg ikke at være gravid.

Læs videre

Hvordan vil vi gerne være som forældre?

Forældre

Efterhånden som graviditeten skrider frem, taler vi mere og mere om to dele af vores nye forældrerolle:
– Hvordan vil vi egentlig gerne være som forældre?
– Hvordan tackler vi de forandringer, der naturligt bliver i vores parforhold, når vi går fra at være kærester til at blive forældre?

I forhold til det første punkt, taler vi meget om, hvad vi vil tage med fra vores egen barndom, og hvad vi bestemt ikke vil. Hvordan vi tackler konflikter. Hvad vores holdning er til sukker, sengetider, rutiner, skældud og meget andet. På nogle punker er vi rørende enige, hvilket gør det nemt. På andre punkter snakker vi frem og tilbage og forsøger at finde kompromisser, som vi begge kan se os selv i.

Læs videre

Du skal ikke (altid) tro på din læge

Læge

Jeg skriver ikke det her for at gøre dig nervøs, men for at opfordre til at tænke kritisk. Her i Danmark er vi opdraget til at være autoritetstro. Til at stole blindt på læger, jordemødre, tandlæger, eksperter, osv. Derfor kan det være meget svært for os at være uenige med fagfolk. Sandheden er dog, at fagfolk også bare er mennesker, og at alle ikke er lige kyndige på alle områder.

Jeg havde en læge i flere år, som jeg vitterligt ikke brød mig om. Alligevel blev jeg ved at komme hos hende, da hun jo måtte vide, hvad hun talte om, nu hun var læge. Efter at jeg – langt om længe – fik skiftet læge, kan jeg konkludere, at hun ikke anede, hvad hun talte om.

Læs videre

Hvordan beslutter man at få en baby?

Gravid

Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at det for langt de fleste er en kæmpe beslutning at få en baby – eller i hvert fald at gøre forsøget. For mange er det nok den største beslutning hidtil. Bliver du gift, kan du blive skilt rimelig nemt. Køber du et hus, kan du sælge det igen. Får du en baby, er der altså ingen returret.

Jeg har ærlig talt altid haft en idé om, at jeg ikke skulle være en del af en traditionel familie. Jeg kommer fra en arbejderfamilie på landet med tre søskende. Og jeg har nok altid haft én eller anden idé om, at sådan skulle det i hvert fald ikke være for mig. Jeg har i mange år set mig selv i jakkesæt med høje hæle og knold i nakken, en 60 timers arbejdsuge og et palæ af en lækker lejlighed.

Læs videre